Om

Harley-Davidson Klubben af 1930 – også omtalt som 1930 blev stiftet i 1930 og er i dag Europas 2. ældste Harley-Davidson Klub og syntes vi selv – Danmarks hyggeligeste Harleyklub. Medlemmerne mødes en til to gange om måneden i MC Stenløse´s klubhus med fællesspisning og hygge. Vi kører fællesture ca. hver anden weekend – ofte bliver det til hver weekend og i højsæsonen en hverdagsaften i løbet af ugen. Vi har flere årlige weekendture, herunder også Bornholmertræffet og SuperRally, hvor både medlemmer og kæreste/ægtefælle deltager. Ånden i klubben er den fælles interesse for Amerikanske motorcykler med hygge og socialt samvær. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er medlem af klubben for at køre motorcykel og i løbet af sæsonen er der masser af oplevelsesrige ture på de små snoede veje, men det sociale vægtes højt.

Medlemmer kan godt være medlem af andre klubber, da klubben fungerer som en forening og køreklub.

Har du lyst til at være medlem eller se hvem vi er, er du velkommen til at kontakte en af klubbens medlemmer. Du er også velkommen til at deltage i vores arrangementer eller besøge os på klubaftener for at se, om denne klub er noget for dig. 

Vi glæder os til at se dig… se mere om klubben på klubbens FaceBook-side.