Klubben blev stiftet i 1930 og er i dag Europas 2. ældste Harley-Davidson Klub. Medlemmerne mødes en til to gange om måneden i MC Stenløse´s klubhus med fællesspisning og hygge. Vi kører fællesture ca. hver anden weekend eller efter aftale. Fire gange om året er der arrangeret ture med games, som er en tradition helt tilbage fra trediverene. Vi har en årlig weekendtur, hvor både medlemmer og kæreste/ægtefælle deltager. Ånden i klubben er den fælles interesse for Amerikanske motorcykler med hygge og socialt samvær. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er medlem af klubben for at køre motorcykel og i løbet af sæsonen er der masser af oplevelsesrige ture på de små snoede veje.
Medlemmer kan godt være medlem af andre klubber, da klubben fungerer som en organisation og køreklub.
Har du lyst til at være medlem, er du velkommen til at kontakte en af klubbens medlemmer. Du er også velkommen til at deltage i vores arrangementer eller besøge os på klubaftener for at se, om denne klub er noget for dig.
Vi glæder os til at se dig… se mere om klubben på vores FaceBook-side.